Monumenternes mænd

Monumenterne mænd - PlakatDer er noget sympatisk over at fortælle en historie om usandsynlige, nærmest modvillige helte fra virkelighedens verden. George Clooney høster da også points allerede i manuskriptet til ’Monumenternes mænd’.

Filmen handler om en deling kunsthistorikere, skulptører og restaureringseksperter som i slutfasen af 2. verdenskrig forsøger at genfinde de enorme kunstskatte, som det nazistiske Tyskland havde raget til sig gennem det mest af Europa. Kunst, som risikerede at gå tabt, hvis det skulle lykkes de tyske tropper at tilintetgøre alt under deres tilbagetrækning.

Problemet er imidlertid, at George Clooney lander mellem 2 stole. På den ene side prøver han at genoplive den klassiske krigsfilms-epos fra film som ’Navarones kanoner’, mens der samtidig sænker sig en særlig cool Clooney-charme over dialogen. Det største problem er imidlertid, at baggrunden for det tyske kunstrøveri bliver reduceret til paranteser, der falder i med baggrunden.

Nok bliver det nævnt, at de røveriet i særlig grad gik ud over private, jødiske kunstsamlere. Og nok forsøger Matt Damon i rollen som museumskurator James Granger på et tidspunkt at levere et billede tilbage til en jødisk familie, hvis lejlighed viser sig at være tømt for alt indbo – også familie. Og endelig når delingen på et tidspunkt frem til en saltmine, hvor de tyske tropper har skjult en del af rovet men endnu ikke nået at tilintetgøre det. Her tager Granger låget at en stor tønde – der viser sig at være fyldt …. med små guldklumper fra tænder.

’Monumenternes mænder’ fortæller en vigtig historie, men både filmens form og grundlæggende præmis er mere udtryk for nutidens bekvemme efterrationalisering end for en nærgående videreformidling af fortidens grufulde og pinefulde begivenheder. Se filmen fordi den trods alt bidrager til at holde en kollektiv bevidsthed og hukommelse ved lige – men lad ikke filmens fremstilling af sammenhæng og perspektiv stå alene.


Titel: Monumenternes mænd
Instruktør: George Clooney