Auschwitz-dag på Dansk Jødisk Museum

Tirsdag den 27. januar 2015 kl. 12-19.00
Fri entré hele dagen.

FRIHED er temaet for årets Auschwitzdag i anledning af 70-året for afslutningen på 2. Verdenskrig. Vi markerer dagen med visning af den tankevækkende dokumentarfilm Hvide busser og sorte magter om vicegeneralsekretær for svensk Røde Kors Folke Bernadotte, som var medvirkende til redningen af skandinaviske jøder fra kz-lejrene med de såkaldte ”hvide busser”. Tag også med på omvisning i særudstillingen HJEM og hør om, hvordan danske jøder oplevede at komme hjem til friheden efter befrielsen.

PROGRAM

Særudstilling arrangeret af Dansk/Jødisk Museum

Kl. 16.30-17.15: Omvisning i særudstillingen HJEM
Hvordan oplevede danske jøder befrielsen? Og kunne det overhovedet lykkes at gøre sig fri af krigens traumatiske oplevelser i forbindelse med ophold i kz-lejr eller flugt? Omvisningen sætter fokus på eftervirkninger af krig og forfølgelse i kølvandet på 2. Verdenskrig. Læs mere om særudstillingen her: www.jewmus.dk/hjem/

foto1

Kl. 17.30- 18.30: Visning af dokumentarfilmen Hvide busser og sorte magter I slutningen af 2. verdenskrig lykkedes det at redde 20.000 fanger ud af nazisternes kz-lejre, og med et blev Folke Bernadotte verdensberømt som frontfigur for aktionen. Tre år senere blev han myrdet i Jerusalem. Dokumentaren tegner et spændende portræt af Folke Bernadotte og omstændighederne omkring befrielsen af de skandinaviske jøder.

Foto2

 

Kl. 18.30-19.00: Opsamling og mulighed for spørgsmål

For mere information kontakt PR- og kommunikationskonsulent Shuli Nordbek på 33 11 22 18 eller sn@jewmus.dk.