Voksenstudiekredse

Skrevet d. af

Jødedom er også livslang læring. Shir Hatzafon tilbyder forskellige muligheder for at tilegne sig mere viden.

Voksenstudiekreds

Siden sin begyndelse som PJF har menigheden haft studiekredse for voksne. De weekender, hvor Shir Hatzafon holder gudstjenester, er der om søndagen studiekreds med vidt forskellige emner med en jødisk vinkel. Udgangspunktet er en eller flere tekster fra TaNaKh (den jødiske bibel). Studiekredsen bliver ledt af weekendens rabbiner eller et medlem af Shir Hatzafon.

Informationer om den kommende studiekredsen kan også findes i Shir Hatzafons nyhedsmail og på kalenderen her. Studiekredsen er åben for alle.

SHPROG - Parashah læsekreds

De uger hvor Shir Hatzafon ikke har gudstjeneste mødes en kreds af medlemmerne for at læse ugens parashah (torah-afsnit). Man læser på sit foretrukne sprog og dryftelserne, der udspringer fra teksten er berigende og ofte muntre. Kredsen mødes fra kl. 15-17 i skiftende private hjem. Ønsker du information om SHPROG-kredsen kan du maile til Marlene på malkaruth2000@yahoo.co.uk samt følge med i kalenderen her.